Langeland Rotary Klub indsamlede i alt 6.255 kr. til Menighedsplejen Langeland.

Julestemningen var helt i top, da Langeland Rotary Klub afholdte julemøde d. 18. december.
Specielt var det en stor fornøjelse at have Patricia van Duuren Svendsen som pianist i løbet af aftenen
Kristoffer Lollesgaard benyttede sine 3 minutter til en familiehistorie om et takkebrev fra Kong Christian d. 9. på baggrund af en kasse æbler fra frugtplantagen som blev sendt til Kongen.

Under mødet blev der holdt auktion over de medbragte pakker eller kørt med lykkehjulet, begge dele styret af klubmester Jens Aage Christensen.
Indsamlingens formål var at give et tilskud til Menighedsplejen Langeland som kan bruge det til en sommerlejr for udsatte familier på Langeland, hvilket blev til lige over 6.000 kr.