Vores Udvekslings Studenter meldte ind om deres forløb
International tjeneste ved Lars Prytz stod for aftenens program.
Først så vi en videohilsen fra vores udsendte udvekslingsstudent Ella Scharling, der lyder til at være faldet godt til i Australien, Hun har i hvert fald allerede oplevet en masse på bare den første måned dernede. Vi fik en lille videorundtur i hendes nye hjem, og ”hilste” på hendes Hostparents. Ella virkede rigtig glad og tilfreds med sit nye liv down under. Hun har lovet at sende en videohilsen fra hendes skole.
Derefter overtog vores indkomne udvekslingsstudent Christofher Barba ordet. Christofher havde lavet en fin powerpoint præsentation med billeder fra hans hjemby, skole og familie. Han fortalte om de store forskelle han allerede har oplevet blandt andet på skoleområdet, hvor man f.eks. i Danmark kalder læreren ved fornavn mens man i USA bruger ”mrs, mr, miss” og så lærerens efternavn. Han er allerede faldet rigtig godt til både på gymnasiet i Svendborg, hvor han har fået mange venner og i Rudkøbing, hvor han allerede er en aktiv del af tennisklubben. Han gjorde sit bedste for at slå over i dansk, så ofte han kunne – ret imponerende efter kun 1 måned i Danmark. Christofher glæder sig rigtig meget til juleaften i Danmark, da han har hørt så meget godt om vores mad og traditioner. Hans oplevelse af at være i Danmark beskrev han som at være med i en Disney-film – alt er småt, fint og godt.
Næste møde:
Onsdag 24 September kl 18:00
Udemøde i Bagenkop (Fælleskabsparken og Kultur Huset Rum Sø)
Meddelelser:
Husk vi mangler stadig en Elect. Vi skal meget hurtigt have fundet en der vil være præsident 2026-27.
Der er distriktetskonference den 4/10 på Vandel efterskole. Tilmelding via distriktets hjemmeside eller spørg sekretæren.
Johnny Killerup takkede for Rotarys hjælp til cykelløbet Langeland rundt. Vi stillede med 4 mand der hjalp med parkering og pasning af depot på ruten.
Vi savnede:
Jens Carstensen, Stine Christiansen, Peder Hansen, Erik Johansen, Linda Vallner, Jeanne Søegaard, Daniel Straarup, Simon Risbjerg, Tove Nørgaard, Per Michael Larsen
Præsident 2026-27
Simon Risbjerg
Her finder du genveje til nyheder og arrangementer